Om protein i den veganske kost

Som veganer får man tit at vide, at man ikke kan få tilstrækkelig med protein, medmindre man spiser animalske produkter. – Det passer IKKE!

Hvad er protein?
Protein er kroppens “byggesten” – det indgår i opbygningen, opretholdelse og reparation af muskler, knogler og bindevæv. Protein er også nødvendigt for dannelsen af blodlegemer, antistoffer og immunsystemet.

Proteiner består af aminosyrer. Der findes ca. 20 forskellige, hvor af halvdelen er essentielle. “Essentielle” vil sige, at kroppen ikke selv kan danne dem, og at de derfor skal tilføres gennem kosten.
Alle essentielle aminosyrer kan findes i vegetabilske fødevarer. Til forskel fra kød, som er et “komplet-protein” (indeholder alle essentielle aminosyrer), er mange vegetabilske proteinkilder “ukomplette”. – Dvs. at de indeholder alle essentielle aminosyrer, MEN at en eller flere af dem, kun forekommer i små mængder. Idet kroppen er i stand til at “gemme” aminosyrerne i flere dage, og så omdanne dem til protein, kommer man ikke i mangel, hvis man varierer sin kost. En kombination af bønner/linser og kornprodukter vil give alle de essentielle aninosyrer. – Det er derfor ikke noget, man skal gå og bekymre sig om. Men det er rart at vide, hvis folk påstår, at man ikke kan få ordentlig protein gennem vegansk mad, fordi kvaliteten er “dårligere”.

Her er nogle af de “komplette” veganske proteinkilder:

  • Tofu
  • Kidneybønner, Limabønner, Mungobønner
  • Flækærter, kikærter, linser
  • Græskarkerner, pistacienødder, cashewnødder, lotusfrø/kerner
  • Amaranth, boghvede, kastanjer
  • Avocado

Proteinbehov
Man siger, at man dagligt skal have 0,8g protein pr. kg kropsvægt.
Hvis man vejer 55 kg, vil ens behov være 44g (55 x 0,8). Kan man så få det, gennem en vegansk kost? – Her er et eksempel:

Morgenmad
1-1/2 dl havregryn (50g) + 2-1/2 dl soyamælk = 14g
15-20 mandler/nødder (giver også gode fedtsyrer) = 3,5g
Frokost
– Salat* med 150g kogte bønner og 1 acovado = 17g (*ikke medregnet)
– 2 skiver rugbrød (100g) = 10g

Aftensmad
– 150g tofu = ca. 12g

Alene dét giver i alt: 56,5g protein!

Kilder:

Reklamer

TrackBack URI

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.
Entries og kommentarer feeds.

%d bloggers like this: